Holder SKAM også dig væk fra at træffe valg, og leve det liv du drømmer om ?
Skam spiller lige som frygt en stor rolle, når vi skal træffe valg der fører os tættere på at udleve vores drømme.
Måske har du prøvet at være i et forhold som ikke er godt for dig. Det fører ingen vegne, der er stagnation og ingen fremadrettet energi som hjælper dig til at leve det liv du inderst inde drømmer om.
MEN skammen holder dig fra at afslutte forholdet – For :
Hvad siger jeres venner, dine forældre, kolleger og andre.
Du forestiller dig måske at de vil dømme dig, for ikke at kunne finde ud af, at være i et forhold, ikke at have givet forholdet en chance, ikke at kunne det der med mænd/kvinder, at de tænker at du blev vraget, eller at forholdet ikke gik fordi du brugte tid på alt muligt andet, eller at du ikke var åben nok over for din partners behov, eller at jeres sexliv ikke var godt…..
Du bliver måske bange for, hvad de mon vil tænke om dig.
Der er masse af ting du kan skamme dig over når du gerne vil ud af et forhold. Du kan også skamme dig over, overhovedet at være gået ind i det forhold, når nu du fra starten kunne se at det måske ikke var noget, eller at du ikke har givet det nok chancer, at du ikke havde lyst nok til ham/hende eller….. mulighederne er mange. Vi mennesker kan skamme os over hvad som helst.
Skammen holder os tilbage, og vi kæmper for ikke at mærke den, og lader derfor være med at træffe de valg og tage de beslutninger som giver os risiko for skam.
Det kan også være at du har prøvet at blive i et job alt for længe, fordi du skammede dig over, at det var nr. 2 job på 1 år, og skammen over IGEN at have valgt forkert, var større end lysten til at søge noget nyt.
Rigtig mange bliver i noget som ikke nærer deres sjæl for at slippe for skammen.
Skam bunder i følelsen af at være uønsket eller ikke finde sin plads, være værdiløs, tabe ansigt. skamfølelse optræder hyppigst ved sammenligning med andre, typisk med henblik på uddannelse, parforhold, udseende og økonomi. Skamfølelsen fører ofte til tilbagetrækning, hvor man undgår at konfronteres af andre, undvigelse, depression eller nedgøren af andre.
Og hvor kommer den skamfølelsen så fra ?
Den har vi med os.. du kan kan sikkert mærke energien i denne sætning – Puh, du skulle skamme dig.
Bare det at skrive den, giver mig en skamfuld følelse i kroppen. Mit bryst søger om mod ryggen og skuldrene kommer frem foran kroppen, jeg kigger ned – jeg gør mig lille.
Jeg kan så tydeligt huske hvordan jeg fik den påført, den der skam som barn. Over hvad, kan jeg ikke huske, men har helt sikkert gjort, eller sagt noget “upassende” Det er ikke en følelse jeg har lyst til at have igen.
Skammen hænger sammen med frygten. De passer begge på os, og er på en måde en slags venner.
Frygten for skammen holder os væk fra at stikke ud, gå egne veje og ikke passe ind i samfundets normer.
Indtil vi opdager hvad den gør “for” os
Først når vi er bevidste om, at det er skammen der får os til at kæmpe for at passe ind, beholde vore job, tage en passende uddannelse, være i et parforhold, opføre os på en bestemt måde – kan vi gøre op med den.
Prøv, når du får tilskyndelse til noget, men vifter det væk med alle mulige undskyldninger, at spørge dig selv om det er frygten for skam der får dig til ikke at gå efter det du drømmer om.
Prøv virkelig at gå ind i det, og mærk efter..
Skammen har desværre et stort tag i os, men ikke større end at bevidstheden om den kan opløse frygten for den.
God lyst med at gøre det du drømmer om, higer efter , længes efter uden SKAM.
Kærligst Mette