Så hende første gang da jeg var – ja nok omkring 4 år. Og var fuldstændig betagetet af den sjove dame med det knald røde hår. 

Hun spillede børneteater, vist nok med dukker, men så vidt jeg husker, så vi også hende rigtig meget foran på scenen, altså uden dukkerne. 

Og selvfølgelig gjorde man det. 

Som jeg ser hende, så er hun sådan en som man vil sige sådan om: 

Hun elsker at blive set, og stå i rampelyset, hun elsker at gøre tingene på hendes måde, hun er en rebel, en fighter, hun står op for det hun tror på, hun er optimist, hun har power og gå-på-mod, hun kan vende den mest sørgelige situation til noget positivt, hun fylder meget, og elsker at fylde, hun er en drømmer, og en manifester, hun er en handlings kvinde, hun er livsglad, hun taler før hun tænker, hun er vild, hun er sjov, spirituel, stærk, kærlig, visionær, og modig, sej, frygtesløs, ærlig, sprudlende, lige glad med, hvad andre tænker, gir pokker i normen, burde og skulle………

Alle de ovennævnte ting, er ting jeg tror om damen, har aldrig mødt hende, jo, da jeg var 4 år, på teateret ? Men har aldrig snakke med hende, det er kun ting jeg tror, ud fra det jeg har set og hørt. 

Jeg vil ikke have noget imod, at være lige som denne Dame,  når jeg lander på de 84år

Det at have sådan en form for et idol, kaldes også en lys skygge. Det vil sige, at alt det jeg tror og tænker om damen, i virkeligheden også er sider jeg selv indeholder, men som jeg måske bare ikke har levet ud endnu, eller lever ud i mindre grad end denne fantastiske dame gør. 

Ved at jeg kigger på denne dame, og hvordan jeg tænker at damen er, kan jeg lære en hel masse omkring mig selv, og hvad det vil gavne mig at gøre i mit liv, eller gøre mere af i mit liv. 

På en måde, kan man sige, at disse lyse skygger er sjælens måde, at kommunikere med dig på, og give dig hints til, hvad der vil gøre dig mere glad i livet..hvor du vil shine noget mere, og hvor du vil mærke din indre guddommelige power noget mere.

Tit så kræver det, at skulle leve de sider ud, som vi indtil videre kun har beundret i andre, og i virkeligheden selv HIGER for at leve ud, at vi tør at komme uden for vores komfortzone. 

Det kan være mega skræmmende at skulle uden for komfortzonen, og derfor bliver de fleste også hvor de er. 

I det samme job

I det samme forhold

Blandt de samme venner

I den samme forening 

I den samme klub

I det samme hus

I det samme land

I den samme by 

Osv. 

De udlever også de samme sider af sig selv som de plejer, hvilket gør at nogen sider af personligheden slet ikke kommer frem fx. 

Rebellen, 

Skaberen

Den sårbare

Den der giver pokker i hvad andre tænker

Den stille

Den vilde

Den iderige

Den powerfulde

Eller……

Det kræver mod at rykke sig. 

Jeg ser det lidt som om, at når vi samler mod til at gøre, det vi drømmer om, som ligger uden for komfortzonen eller tryghedszonen, og får sat handling på, så lander vi på et eller andet tidspunk på næste level af livet – ja man kan godt sige, at livet er som et computerspil, hvor der skal samles skills, for at komme på næste level. 

Her oppe på næste level, får du tildelt en ny komfortzone, som er lidt større end den sidste, men som stadig venter på at blive brudt. 

For mig at se, er det sådan vi rykker os og udvikler os.

Prøv at kig på dit idol, eller en af dem, hvorfor er han/hun så fantastisk ? Og hvad  kunne der ligge af gaver til dig, gemt i hans/hendes måde at leve på/være på. 

Der er også mørke skygger, og det kan også være, at du synes at lige præcis den dame, jeg beundrer eller nogen lignende er for meget, så prøv at kigge på, hvor du i virkeligheden selv er for lidt. ?

Held og lykke, med at udleve dine drømme, og hvem du er helt ind på essensplan. ?

Kærligst Mette 

Ps. Da jeg ikke har “fået lov” at nævne navnet på mit idol, kalder jeg  hende damen.